DRENGENE FRA
VESTKYSTEN

Overalt i den danske provins er tendensen tydelig: de unge kvinder flytter mod de større byer, mens mændene bliver tilbage i de mindre byer på landet. Der hvor der er manuelt arbejde og håndværksuddannelser. Der hvor livet er simpelt og sammenholdet stort.

‘Drengene fra vestkysten’ er en fortælling om de drenge på den jyske vestkyst, der aktivt har taget en beslutning om at blive.

Fremtid og drømme er ikke noget, man snakker en masse om herude

 

For på den jyske vestkyst er stort set alt konkret. Livet er hverken godt eller dårligt, det ér bare, og sådan er det. Man mangler ikke det store. Jo måske en større fiskekvote, en bedre bølge at surfe på – eller et lift hjem fra nabobyen lørdag nat. Og så selvfølgelig en kvinde at dele livet med. For dem er der ikke så mange tilbage af herude. Pigerne drog østpå for at studere.

 

Men drengene har valgt at blive. Med fødderne solidt placeret i sandjorden insisterer de på, at klitterne fortsat skal være deres hjem. Så for hver femte unge mand på vestkysten, mangler der en kæreste. Men de klynker ikke. Og de gør det, som samfundet ønsker af de unge i disse år: Arbejder med produktion og håndværk. Får sig et job. Køber et hus. Passer deres.

 

Vi mødte drengene i Hvide Sande, hvor fiskeauktionen er halvt business, halvt turistshow. I Thyborøn, hvor trawlere og tobisfisk er ét og alt. Og i Klitmøller som unge mænd ovre østfra valfarter til – ikke altid bare for at surfe på en sommerbølge, men også for at blive en slags vestjyder. Dette er brudstykker af livet for unge mænd på den jyske vestkyst i 2016.

KLITMØLLER. Lyshårede Oliver Hartkopp har overtaget på sin ven Kristian Kofoed i huset, hvor en flok unge surfere bor sammen. De er begge sjællændere, men Hartkopp er flyttet til Klitmøller for at blive. Indtil videre. Han vandt Dansk Surf Tour 2015 og drømmer om at leve af at surfe.

THYBORØN. Anders Rytter på 24 år har ikke en kæreste lige nu. Til gengæld er hans kæreste eje en BMW, der kun lige akkurat kan køre over bumpene i byen. På læggen har Anders BMW’s logo tatoveret, og når han tjener penge, så er det bilen, de bliver brugt på. De har været et par i små to år.

KLITMØLLER. Kl. 5.45 er Adam Peleg hjemme i surferbofællesskabet efter at have været til Thy Rock inde i Thisted. De havde ikke billetter, så de hoppede over hegnet i ly af mørket. Peleg er omrejsende surfer, men Klitmøller er hans hjem, når han er i Danmark. »Jeg kan ikke forestille mig at bo andre steder end her,« erkender han. Ingen papir på toiletrullen – et kronisk problem.

HVIDE SANDE. Der er ingen kø til baren på Poppen i Søndervig denne aften. Alligevel starter drengene med at købe to kasser Breezer med ananassmag ned til bordet. Så behøver man ikke at rejse sig for at gå i baren lige foreløbigt.

KLITMØLLER. »Da jeg gik i folkeskole herude, var der fire personer i klassen. Det var inklusive mig selv«, fortæller Robert Storm Rasmussen på 18 år. »Havet betyder utroligt meget for mig. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne tage en videregående uddannelse, da det ville kræve, at jeg skulle flytte til en større by, væk fra havet, og det ville jeg ikke kunne undvære«.

HVIDE SANDE. Det er sæsonens sidste hjemmekamp i Boldklubben Klitten. Et lokalt mikrobryghus har sponsoreret fadøl under kampen, men drengene er dog ikke synderligt begejstrede, da det jo ikke er Tuborg, som de plejer at drikke, men hvad fanden – det er jo gratis, så hvem kan klage?

THYBORØN. Jeppe Kjærsgaard Christensen på 24 år har været på havet så længe, han kan huske. Han har en stor trawler med sin far. I træsko og pickuptruck kører han rundt på havnen med et lille nik til alle, han passerer. De kender ham alle sammen, da han er mere på havnen og havet end nogen andre steder. »Jeg drømmer egentlig bare om at fange en masse fisk og have et godt liv. Stille og roligt,« siger han.

HVIDE SANDE. Frederik Kirkeby på 20 år arbejder i kabelparken, hvor man kan surfe trukket efter et kabel. ”Kabel wakeboard” er ”den fedeste boardsport. Ever”, som der står på hjemmesiden. Alle Frederiks konfirmationspenge er blevet brugt i parken, og hvis han en dag får penge nok, vil han gerne overtage stedet. »Jeg har ingen planer om at flytte væk herfra«, konstaterer han.

HVIDE SANDE. Man scorer ikke piger fra sin egen by. Det er alligevel lidt for familiært, synes de unge mænd. Til gengæld har diskoteket i Søndervig indsat busser på strækningen mellem de større byer i området, så man nemmere kan komme i byen – og se på nogle fremmede damer. Dem er der ikke mange af i bussen, så drengene må underholde hinanden.

KLITMØLLER. Havgusen kryber langsomt ind over klitterne ved Klitmøller. »Jeg har aldrig været god til at bo steder, hvor der er mange mennesker. Jeg kan meget bedre lide at bo et sted, hvor man kan tage ud og være helt alene«, fortæller Oliver Hartkopp på 20 år, der som 16-årig flyttede fra Nordsjælland hjem til en kammerat i Klitmøller.

HVIDE SANDE. Søren Hansen, bedre kendt som Hotdog, sidder i sit eget hus og venter i køkkenet. Alle drengene i Hvide Sande har øgenavne, men ikke alle kan huske, hvordan de opstod. »Måske har han bare spist en hotdog på en mærkelig måde en dag. Der skal ikke så meget til for at få et øgenavn herude«, forklarer vennen Thomas. I går var de begge i byen i Søndervig, og nu sidder Hotdog her en søndag formiddag og venter på at blive samlet op for at spille udebanekamp for Boldklubben Klitten.

KLITMØLLER. Svenskeren Johan Wigren på 28 år tog til Vestjylland for at arbejde som læge og surfe. Her mødte han det unge surferkollektiv, som han efterhånden er blevet en fast del af med alt, hvad det indebærer af fester, hygge og slåskampe.

KLITMØLLER. Leverpostej på ristet rugbrød med spejlæg og rå løg. »Jeg sværger, at det er den bedste mad, jeg nogensinde har fået«, udbryder Oliver Hartkopp inden han får tygget helt af munden, så lidt af den himmelske kombination sprutter ud mellem læberne og tilbage på tallerkenen. Drengene i Klitmøller bor sammen hjemme hos Peter og hans far, og her er der altid plads til en ekstra dreng i kortere eller længere tid. »Jeg havde ikke kunnet udleve min drøm, hvis jeg ikke kunne bo her. De er lidt ligesom en reservefamilie for mig«, siger Oliver.

THYBORØN. Jeppe kigger ned af sig selv, »Jeg ligner jo en turist«, og går med hastige skridt mod bilen, hvor han finder et par blå overalls bag førersædet. »Hvis det fortsætter sådan her, og de bliver ved med at skære ned på kvoterne, så bliver vi nødt til at sælge. Dem, der skærer i kvoterne, har ikke forstand på det. Jeg er derude hver dag!«, siger han.

HVIDE SANDE. Klokken er 4.40 søndag morgen, og mænd danser lidt med mænd på diskoteket Poppen. Da diskoteket åbnede sidste år, undrede ejerne sig over, at mange tyskere stoppede op ude foran og tog billeder af skiltet over indgangen med navnet ’Poppen’ – ordet betyder ’at knalde’ på tysk. Denne nat er der få kvinder tilbage ud over dem i musikvideoerne, der afspilles på væggen.

Mange vil faktisk gerne tage en videregående uddannelse udenfor de store byer. I kommuner som Lemvig, Favrskov, Thisted og Vordingborg blev der i 2016 givet afslag til henholdsvis 58, 40, 26 og 28 procent flere ansøgere til de lokale kortere eller mellemlange videregående uddannelser end året før. Det viser tal fra organisationen Danmark på Vippen, der arbejder for et mindre skævt Danmark. I Storkøbenhavn er billedet et helt andet. Her var der i år 4 procent færre afslag end året før. Det skyldes både, at der er kommet flere videregående uddannelsespladser, og at efterspørgslen efter den slags studier i Storkøbenhavn er faldet.

Procentvis kønsfordeling af personer i alderen 18-29 år i udvalgte kommuner

Mænd

Kvinder

Lemvig0

0

Ringkøbing-Skjern0

0

Thisted0

0

København0

0

»Det er en sygdom, at alt skal være stort«

 

Over 80 procent af landets nettoeksport kommer fra yderområderne af Danmark. Det er blandt andet af hensyn til disse dele af landet, at de videregående uddannelser skal spredes. Men også af hensyn til de unge, der ikke har lyst til at flytte langt væk. Og af hensyn til udviklingen – ikke afviklingen – af de samfund, der ligger længst væk fra hovedstaden, Aarhus, Odense og Aalborg. Det fastslår Kim Ruberg, næstformand for organisationen Danmark på Vippen, som arbejder på en mere ligelig udvikling af landet.

 

I alt udbydes der over 900 videregående uddannelser i landet fordelt på 42 kommuner – resten har ikke nogen studiepladser overhovedet. En lang række reformer, kommunalreform, politireform, domstolsreform – og altså også uddannelseskoncentration – har efter Kim Rubergs opfattelse »fjernet kernen fra en række små og mellemstore købstæder«.

»Det handler om at få skabt en fornuftig volumen af uddannelser, så erhvervslivet fortsat kan eksistere der. Det handler også om, at de unge bliver boende der, hvor de er uddannet – og vi skal have flere til at bosætte sig der, hvor der ellers er afvandring«.

 

Men er det ikke dyrt at modarbejde markedskræfterne?

»Regnearkene vil altid vise, at småt er skidt og stort er godt. Men har man mindre uddannelser rundt omkring, kan man spare direktørerne. Der går meget bureaukrati i at have stor enheder, men det tages aldrig med i beregningerne «.

Vestkystens stemmer

 

Hør drengene fortælle om livet på vestkysten og fremtidens forhåbninger

Om projektet

‘Drengene fra vestkysten’ er produceret for Politiken i samarbejde med LFH Design og Storyfriend.

Politiken Research har foretaget beregning af data fra Danmarks Statistik og en undersøgelse foretaget af organisationen ‘Danmark på vippen’.

Foto & Video: Anders Rye Skjoldjensen

Tekst: Anders Rye Skjoldjensen & Flemming Christiansen

Website: LFH Design

Project sponsored by: Storyfriend